Forbud lægger ikke låg på snusforbrug

Mere end 20 % af landets mandlige gymnasieelever tager snus dagligt.  Foto: Louise Rix/DMJX

Siden eleverne på Viborgs ungdomsuddannelser satte sig på skolebænkene igen efter ferien, har det været lovkrav at lægge låg på de populære snuspakker. Men der er langt fra Christiansborg til klasseværelserne i Viborg.

Lovkravet forbyder alle former for nikotin på skolernes områder og trådte i kraft 31. juli. Men det er langt fra alle steder, tiltaget har haft den ønskede effekt.

Christian går i 2. g på Viborg Katedralskole og er daglig forbruger af snustobak. For ham har forbuddet ikke ændret meget ved hans indtag i skoletiden.

“Vi er stadig mange der tager snus,” fortæller Christian, ”jeg sidder nogle gange 2 meter fra læreren, men de opdager det ikke”

Viborg Katedralskole indledte skoleåret med en fællessamling, hvor de nye retningslinjer for tobak blev forklaret. Siden har Christian og de andre elever ikke hørt mere om forbuddet.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse, er formålet med lovgivningen at skabe en kultur, hvor tobak og lignende produkter, ikke er en del af skoledagen. Et formål man forsøger at virkeliggøre fra Viborgs Social- og Sundhedsudvalget side.

På kommunen har man indledt åbne dialoger med uddannelsesinstitutionerne. Man regner dog ikke med, at de nye regler får den store indvirkning.

”Det vil have en effekt på nogle få elever, men jeg håber selvfølgelig at antallet af forbrugere falder betydeligt” Siger Åse Høeg, der er formand for Social- og sundhedsudvalget.

Hun mener at løsningen ligger i at oplyse unge om konsekvenserne, og fastslår, at lovændringen, ifølge hende, ikke forhindrer de unges snusforbrug.

”Hvis folk vil tage snus, så kan vi ikke forhindre dem i det” siger Åse Høeg.