Knap hver tredje unge i Danmark skal tage en erhvervsuddannelse, hvis man skal undgå massiv mangel på arbejdskraft inden 2025. Nu investerer Viborg Kommune 250.000 kroner i ny erhvervsmesse for at komme problemet til livs.
Fra venstre: Sofie Nielsen, Julie Ravn, Nicklas Sølvsten og Frederik Møller Larsen. Foto: Signe Marie Flindt
Ifølge en ny målsætning for 2025 skal 30 procent af en ungdomsårgang vælge en erhvervsuddannelse på landsplan.
Det skal de, fordi statistikker viser, at der i fremtiden bliver massiv mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvis ikke flere unge vælger en faglært uddannelse. Sådan lyder det fra Jonas Daubjerg Bagger, karrierevejleder ved Mercantec i Viborg.
Han fortæller, at tallet af virksomheder, der kommer til at mangle ansatte med de nødvendige faglærte kompetencer, kan vokse sig så stort, at virksomheder må søge andre veje, hvor der er flere muligheder end i Danmark:
”Der er virksomheder, som skriger så meget på arbejdskraft, at de må lukke deres produktion, hvis ikke der er flere, der uddanner sig med en erhvervsuddannelse. Så må de flytte til et sted, hvor der er faglært arbejdskraft, og det kan jo så være i et andet land. Det er et stort problem for Danmark og for Danmarks økonomi.”
Han understreger desuden, at Danmark kan komme til at stå overfor andre økonomiske problematikker, hvis tendensen fortsætter:
”Jo flere, der vælger nogle af de uddannelsesveje, hvor der ikke er så stor jobsikkerhed, jo større risiko er der også for, at flere kommer på en eller anden form for overførselsindkomst.”
I Viborg Kommune
Det er op til den enkelte kommune at sikre sig, at man lever op til målsætningen, der er fremsat af Børne- og Uddannelsesministeriet.
En analyse af arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau og –aktivitet i Viborg Kommune fra 2017 viser, at man i 2025 regner med at mangle knap 8000 faglærte i erhvervslivet alene i Viborg Kommune.
Erhvervslivet i Viborg Kommune kommer fremadrettet til at mangle faglært arbjedskraft.
Spørger man Per Møller Jensen, 1. viceborgmester og næstformand for Økonomi- og Erhvervsudvalget i Viborg Byråd, er det en reel problemstilling:
”Vi har jo i Viborg ligesom alle andre steder udsigt til, at der bliver mindre arbejdskraft i takt med, at større årgange forlader arbejdsmarkedet og mindre årgange kommer til. Og der kommer vi jo i konkurrence med andre bysamfund om at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft.”
Af et referat fra Børne- og Ungdomsudvalget d. 1. juni 2021 fremgår det, at lige knap 23 procent af de unge i Viborg Kommune søgte ind på en erhvervsuddannelse i 2021 på trods af en målsætning om at nå de 30 procent inden 2025. Ifølge Per Møller Jensen er der dog en logisk forklaring:
”Når vi ser på folkeskolerne, ligger vi faktisk på 29,4 procent. Så der er vi er ved at være fint oppe for at nå de 30 procent. Der, hvor vi har udfordringen, er ift. de frie privatskoler og efterskoler. Der ligger tallet kun på 13,5 procent.”
Han understreger, at det for kommunen er vanskeligt at få indflydelse på de private uddannelsessteder:
”Det er en opgave, der er svært at løse, da vi kommunalt ikke har indflydelse på søgemønstre og vejledning i forhold til private-, friskoler og efterskoler. Det skulle vi gerne have med, så vi får lidt større søgning til erhvervsskolerne.”
Elev på H2 maskinteknikeruddannelsen på Mercantec, Sofie Ravn, kan nikke genkendende til den problemstilling:
”Jeg har gået på efterskole. Vi var 93 elever, og vi var seks, der valgte en erhvervsuddannelse. Så det var ikke så mange,” siger Julie Ravn og griner.
Ifølge Jonas Daubjerg Bagger er der flere årsager til, at efterskoleeleverne er svære at nå:
”Det kan både være noget med den vejledning, de får, de lærer de har eller de forældre, der typisk sender deres børn på efterskole og friskole.”
Ny erhvervsmesse kan være løsningen
Kommunen er indstillet på at komme problemet til livs. Det blev i dag onsdag vedtaget, at kommunen afsætter 250.000 kroner til en erhvervsmesse for unge i 8. til 9. klasse. Projektet er blandt andre lavet i samarbejde med Mercantec, der håber, at de kan åbne de unges øjne for mulighederne i en erhvervsuddannelse:
“Hvis man eksempelvis vil uddanne sig til industritekniker, vil nogle nok der vil betragte det som endestationen: ’det er det, jeg skal lave resten af mit liv’. Og dér prøver vi at pege på, at det er det ikke. Det er tværtimod et uddannelsesfelt, der peger imod rigtigt mange andre karriereveje,” siger Jonas Daubjerg Bagger.
Både Per Møller Jensen og Jonas Daubjerg Bagger siger, at Viborg Kommune er godt med i regerignens målsætning. Dog er de alligevel villige til at afsætte et betragteligt beløb for at nå helt i mål og mere til inden 2025:
”I forhold til landsgennemsnittet er vi ganske fint med, men det er jo ikke nok. Når det nationale mål er, at 30 procent skal vælge en erhvervsuddannelse, så vil det sandsynligvis være sådan, at nogle kommuner skal levere mere end 30 procent. Det er helt sikkert, at ikke alle kommuner kan levere op til 30 procent,” siger Jonas Daubjerg Bagger.
Han understreger dog, at det hverken fra Mercantes eller politisk side er en målsætning at levere mere end de 30 procent, Viborg skal levere. Og det er Per Møller Jensen enig i:
”Vi henholder os til, om vi kan nå den nationale målsætning med de initiativer, vi tager. Det er det, vi tager ansvaret for, og så må de andre kommuner gøre deres arbejde bedre.”
Det virker dog til, at Viborg gør det godt i indsatsen om kampen for de unge, hvis man spørger eleverne på Mercantec:
”Jeg har faktisk gået i Århus, men lærerpladsen har haft alle deres elever fra Mercantec og har de bedste erfaringer med det. Så de spurgte, om jeg ville have et problem med at komme til Viborg,” lyder det fra Nicklas Sølvsten, elev på H2 industritekniker på Mercantec.