Tilbud om gratis psykologhjælp skaber lang venteliste i Viborg: Nu handler kommunen

Omkring 50 sårbare unge står på venteliste til at modtage kommunens tilbud om gratis psykologhjælp. Foto:  Louise Rix/DMJX

Unge med psykiske problemer står i kø til professionel behandling. De afventende personer gennemgår udfordringer som lavt selvværd, stress og ensomhed. Men den kommende budgetkonference kan ændre på ventetiden.

I januar 2019 indførte kommunen et tilbud om gratis psykologhjælp til unge udsatte. Det har siden vist sig at være en nødvendig hjælpende hånd fra kommunens side. Så nødvendig der nu er omkring 50 personer på tilbuddets venteliste.

Mandag d 30. august holder byrådet møde, hvor budgettet for de næste fire år forhandles.

Eva Pinnerup, der er medlem af Børne- og ungdomsudvalget, ser forhandlingerne som en mulighed for at begrænse antallet af ventende unge.

”Jeg vil selvfølgelig slå et slag for, at det er uacceptabelt med så lang ventetid, fordi vi ved at de unge får det dårligere, jo længere tid de venter på tilbuddet.

Men det er, ifølge hende, ikke udelukkende et spørgsmål om økonomisk fordeling.

Som følge af besparelser på ungdomsuddannelserne, blev lignende tilbud til de studerende udfaset af institutionerne selv.

Behovet for psykologhjælp til de unge er dog vedvarende, hvilket gør det svært for kommunen og Familiecenteret at følge med.

 ”En ændring i den måde man organiserer på, kan give flere brugbare timer. Vi skal derfor snakke med vores ungdomsuddannelser, om at de skal genoptage deres tilbud.” siger Eva Pinnerup.

Familiecenteret, der varetager tilbuddet, deler holdningen om, at det er påklageligt, at henvendelserne må lade sig vente. De anerkender dog at beslutningen ligger hos lokalpolitikerne, og afventer dermed udspillet fra møderne.

Byrådets budgetkonference strækker sig over mandag og tirsdag og udmundes i afsluttende forhandlinger fredag d 3. september

Det er muligt at kontakte Familiecenter Viborg telefonisk på telefonnummeret 87 87 40 20, hver tirsdag og torsdag fra 11 til 12.